Under dette års Nintendo Direct blev det afsløret at Payday 2 er på vej til Nintendo Switch, hvilket betyder, at du snart kan blive bankrøver på farten.
Mange spillere har dog været bekymret for om Switch-udgaven vil være en nedgraderet version af spillet, hvor Nintendo har været ude og berolige ved at sige at det er PC-udgaven af spillet Nintendo Switch får.
Under Nintendo Direct-begivenheden blev udgivelsesdatoen offentliggjort som blot 2017, men ifølge udvikleren Overkill Software bør vi forvente spillet omkring julesæsonen.
Hvad siger du til en håndholdt udgave af Payday 2?