Sony lukker Kill Strain-servere efter et år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-04-18

Kill Strain, et twin stick-skydespil med MOBA-elementer udkom d. 12 juli sidste år, og blev desværre mødt med relativt middelmådige anmeldelser. Dog var det udviklet internt hos PlayStation, nemlig hos Sony San Diego, så de fleste troede at Sony ville holde fast i serverne, og forsøge at opbygge en fast fanbase - det viser sig nu ikke at være tilfældet.

Ovre på PlayStations officielle hjemmeside er det blevet afsløret, at Kill Strain bliver lukket d. 1 juli 2017, og det vil sige at spillet ikke engang har nået at være tilgængeligt i ét år før lukningen.

Mange fans bekymrer sig nu om Sonys tolerance er blevet en del lavere med online-funktionalitet, og om at der skal mere til nu før Sony vil holde lysene tændt.

Synes du det er okay at slukke for serverne efter så kort tid?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage