Rygte: Bandai Namco er igang med at lave Pac-Man Maker

Tekst: Anders Baad Mai
Publiceret 2017-04-20

At give spillerne redskaberne til at lave deres eget spil, har længe været en populær genre. Little Big Planet gjorde det godt, Super Mario Maker har skabt levels man tidligere kun kunne drømme om, og Media Molecule prøver (bogstavelig talt) at give spilleren mulighed til at lave det de drømmer om. Nu vil Bandai Namco måske med på den vogn.

Der er ikke kommet noget officiel annoncering eller udmelding, men Bandai Namco har netop registreret et nyt trademark for Pac-Man Maker. Der er endnu ingen detaljer om, hvad det kunne være, men det er let at forestille sig et spil der ligner Super Mario Maker, hvor du skal lave Pac-Man levels og dele dem med venner.

Igen, dette er stadig kun spekulationer, da der endnu ikke er nogen officiel annoncering fra Bandai Namco.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage