I forbindelse med den vestlige udgivelse af Persona 5 har udvikleren Atlus for nylig afsløret nogle ganske strenge reglementer for deling af indhold i spillet, som blandt andet har betydet at det er umuligt at dele hverken skærmbilleder eller videoer, og at der bliver slået hårdt ned på alle der livestreamer noget fra spillet der foregår efter d. 7 juli i spillet.
Dette skete, ifølge Atlus, for at beskytte nye spillere imod spoilere, men initiativet er blevet mødt med kritik og harme fra fans. Det lader til at Atlus har hørt på feedback, og nu har de justeret deres strategi.
I et nyt indlæg har Atlus afsløret, at de har udvidet det tilladte indhold frem til d. 19 september.
Derudover har Atlus undskyldt:
"We also want to apologize to those of you who saw the previous guidelines blog post as threatening. We want to be transparent about what we do, and the reason we released the guidelines was to give streamers the right information up front. It was never our intention to threaten people with copyright strikes, but we clearly chose the wrong tone for how to communicate this."