Nintendo afslører salgstal for Switch og Zelda

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-04-28

Nintendo har, traditionen tro, løftet sløret for deres finansresultater for det nu afsluttede finansår, der løb frem til d. 31 marts, og disse resultater byder endelig på konkrete salgstal for Nintendo Switch og The Legend of Zelda: Breath of the Wild.

Allerførst har Nintendo formået at sende 2.74 millioner Switch-konsoller til butikkerne i løbet af marts måned, og de forventer at sende yderligere 10 millioner afsted imellem april 2017 og marts 2018.

Derudover solgte Nintendo 5.46 millioner spil til platformen i løbet af marts måned, og de forventer at sælge yderligere 35 millioner eksemplarer af Switch-spil frem til d. 31 marts 2018.

Til sidst har The Legend of Zelda: Breath of the Wild solgt 3.84 millioner enheder, som er en kombination af de to platforme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage