Listen med Xbox 360-spil der kan afvikles på Xbox One har vokset sig en del større på det seneste, da blandt andet hele Dead Space-serien er blevet tilgængelig gennem bagudkompatibilitet.
Ejer du Dead Space, Dead Space 2, Dead Space 3 eller Dead Space: Ignition enten fysisk eller digitalt har du også muligheden for at afvikle dem på din Xbox One nu.
Ligeledes er spillene Timeshift, Contra, Roboblitz samt Call of Duty: Black Ops 2 netop også blevet tilgængelig på Xbox One, hvilket blot øger listen over tilgængelige bagudkompatible spil.
Er du glad for at kunne spille Xbox 360-spil på din Xbox One, eller foretrækker du kun at spille de nyeste spil?

<bild>Call of Duty: Black Ops 2</bild>