Bethesda har to store afsløringer ved E3

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-05-01

Tilbage i 2015 afholdte Bethesda deres første E3-pressekonference nogensinde, og det gjorde de for at kunne afsløre Fallout 4 med stil. Det følgende år afslørede de Quake Champions, og nu spekulerer fans om hvad der mon skal ske i år.

Bethesda er nu så småt ved at hinte til indholdet af dette års konference, og nu har Pete Hines løftet sløret for deres officielle invitation via Twitter.

Her fremvises forskellige Bethesda-serier som separate sektioner i "Bethesdaland", og man kan se at disse sektioner blandt andet er dedikeret til Elder Scrolls, Prey og Doom. Dog er to sektioner "under construction", der hentyder til at der vil være to store afsløringer ved konferencen.

Hvad tror du de vil afsløre?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage