Horizon: Zero Dawn er et smukt spil. Det er godt dokumenteret af alle de fotos, alle os på redaktionen har hygget os med at tage, mens vi rejste rundt med Aloy. Vi er åbenbart ikke de eneste, der elskede at tage billeder, for Guerrilla Games har opdaget det er så populært, at de har annonceret en ny patch, der opdaterer det aspekt af spillet.
Opdateringen vil komme med tre nye filtre, muligheden for at skrive Greetings from på fotoet, muligheden for at vælge forskellige positurer Aloy kan stille sig i - samt ansigtsudtryk - og få hende til at kigge direkte ind i kameraet.
Version 1.20 vil også inkludere andre forbedringer som muligheden for at ændre på kamera-sensitivitet , flere muligheder for at ændre på HUD (skjule fjendernes liv, quest mål, tutorial tips med mere), samt muligheden for at skjule headgear. Du kan læse om den fulde patch her