Hedder det nye Assassin's Creed-spil Origins?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-05-08

Til trods for tonsvis af rygter, så har Ubisoft fortsat ikke løftet sløret for årets Assassin's Creed-spil, som udkommer efter en længere pause for serien. Indtil videre påstår flere kilder at spillet hedder Assassin's Creed: Empire, og at det foregår i Egypten.

Nu siger en ny rapport, at dele af disse rygter er korrekte, men at navnet er helt forkert.

Ifølge en længere rapport herovre hos WWG, som består af udtalelser fra flere kilder, hedder spillet tvært imod Assassin's Creed: Origins, og det hedder det fordi spillet omhandler den aller første sammenslutning af Assassin's i det gamle Egypten. Åbenbart behøver spillere ikke at forblive på landjorden, for det er angiveligvis muligt at sejle hele vejen til den græske kyst i ens eget skib, for kampe på til havs er tilbage.

Spillet har åbenbart to spilbare karakterer som i Assassin's Creed: Syndicate, og selvom de ikke nødvendigvis er søskende, så er der tale om en mand og en kvinde.

Endelig er dette det største Assassin's Creed-spil nogensinde, og der er et langt større fokus på udforskning.

Hvad synes du om detaljerne, skulle de vise sig at være sande?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage