Er Retro Studios snart klar til at afsløre nyt projekt?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-05-09

Siden udgivelsen af Donkey Kong: Tropical Freeze har der været ganske stille omkring den historiske udvikler, Retro Studios, som stadig arbejder på et mystisk projekt, som mange tror bliver et nyt Metroid-spil.

Nu begynder de dog at røre lidt på sig, for komposisten Alexander Brandon har afsløret via Facebook, at han er blevet hyret af Retro til at arbejde på deres nye projekt:

"I'm currently working with Retro Studios here in Austin. As much as I'd like to say more (except the work is incredibly exciting and the team is awesome), I can't."

Brandon har tidligere stået bag Deus Ex og Unreal, som jo er science fiction, så hvad tror du Retro arbejder på?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage