Henover weekenden cirkulerede et rygte om at et filmhold var ved at optage en live-action trailer til Red Dead Redemption 2, men det viser sig eventuelt at være relateret til et ganske andet, og uventet spil - Far Cry 5.
Det var Great Falls Tribune der først afslørede at en lokal kirke i Montana skulle være med i et kommende storspil, der udkommer til september. Optagelserne er åbenbart mest til marketing, men hvorimod de fleste mente at der var tale om Red Dead Redemption 2, så vi har hørt at det er det næste Far Cry-spil.
Og det giver faktisk god mening. For to år siden sendte Ubisoft en rundspørge rundt, og den spurgte hvor spillerne gerne vil have at det næste Far Cry skal foregå - Én af mulighederne var "Spaghetti Western style set in the late 19th century America". Kilder Gamereactor har konfereret med bekræfter at det næste Far Cry er en Western. Der er ridning, Mexican Standoffs og Poker blandt andet, og Ubisoft overvejer lige nu at udgive spillet til efteråret, men overvejer at udskyde det til tidligt i 2018.