En video der angiveligvis viser FIFA 18 i aktion er sluppet ud online, der viser en række features fra spillets hovedmenu, samt Paul Pogba som den nye hovedstjerne. Videoen viser desuden den anden sæson af The Journey, en ny "Spin the Wheel"-del af Ultimate Team Mode, og VR-kompabilitet.
Mere interessant er det, at der refereres direkte til en FIFA Street-udvidelse til FIFA 18, samt en ny World Cup 2018-del. Det lyder alt sammen godt, men er det ægte?
Flere har påpeget at selve grafikken fremstår flydende nok til at det kan være ægte, men det er samtidig meget muligt, at der er tale om et hjemmelavet mod til PC-versionen af FIFA 17. Primært går kritiken indtil videre på, at nu hvor videoen viser Xbox One-versionen, hvordan kan der så være VR-kompabilitet?
Du kan se med selvsyn på Youtube, og fortælle os hvad du synes.