Et af de primære kritikpunkter ved Star Wars Battlefront var manglen på indhold. Dette kunne både mærkes i den manglende singleplayer-kampagne, men også i mængden af våben og planeter. At fikse dette problem lader til at være en førsteprioritet for udvikleren DICE, så derfor kommer efterfølgeren, Star Wars Battlefront II, til at have meget mere indhold.
For nylig talte EA med deres diverse investorer, og her afslørede firmaets CFO, Blake Jorgensen (via Gamespot), at efterfølgerne vil have hele tre gange så meget indhold som sin forgænger.
Desuden forventer EA at sende 14 millioner eksemplarer til butikkerne inden marts 2018.