Ny X-Men tv-serie fra FOX

Tekst: Anders Baad Mai
Publiceret 2017-05-12

FOX er påbegyndt arbejdet på en ny X-Men serie kaldet The Gifted. Serien er sat til at udkomme i på et tidspunkt i 2017-2018.

Vi kan forvente at se en fuld trailer på mandag d. 15 maj. Det vides stadig ikke hvor mange episoder der vil være i sæson 1, eller hvornår showet helt præcis vil sende sin præmiere. Instruktøren af størstedelen af X-Men-filmene, Bryan Singer, har også instrueret første episode i den nye serie, med et manuskript af Matt Nix (Burn Notice). Nix vil også fungere som showrunner. The Gifted bliver både produceret af Marvel og FOX, der også samarbejdede om Legion på FX.

Historien følger to ordinære forældre, der finder ud af at deres børn er mutanter. Familien bliver derefter nødt til at flygte fra en regering der ønsker at fange mutanter, og i stedet kæmpe om sin overlevelse sammen med en gruppe af andre overlevende.

Matt Nix har bekræftet at The Gifted vil være tilknyttet X-Men filmuniverset.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage