Red Dead Redemption kom som bekendt aldrig til PC, og det tyder heller ikke på at den kommende efterfølger har i sinde at ændre på dette. Det er der naturligvis mange PC-ejere der ærger sig over, men snart kan de i det mindste få en erstatning i form af Wild West Online.
Udgiveren D2J har nemlig afsløret (via PC Gamer) at et nyt studie kaldet 612 Games, der består af udviklere der har arbejdet på blandt andet League of Legends og Crysis, arbejder på Wild West Online, en western-inspireret MMO.
Spillet rammer Kickstarter d. 26 maj, og leder efter $250.000. Det bliver en stor åben verden hvor spillere kan dyste, bekæmpe og undslippe lovens lange arm, gennemføre opgaver og meget mere.
Herunder er de første billeder.


<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>