Rygte: Assassin's Creed Origins er tre gange større end Black Flag

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-05-15

For nylig dukkede noget der lignede det første konkrete billede fra det nye Assassin's Creed-spil op. I samme omgang blev det angiveligvis afsløret, at spillet hedder Assassin's Creed Origins. Rygtet sagde desuden at spillet vil blive meget, meget stort, og nu kan det være vi har en ide om... hvor stort.

En ny kilde påstår nemlig at spillet er hele tre gange større end den åbne verden i Assassins's Creed VI: Black Flag. Derudover fortæller kilden, at kampsystemet er blevet lavet fuldstændig om, og ligner nu mere The Witcher 3: Wild Hunt end andre spil i serien.

Til sidst fortæller kilden at spillet vil udkomme til oktober.

Hvad synes du om afsløringerne? Er du spændt?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage