Forrige uge kom det frem, at et nyt kapitel i Thief-serien ville udkomme i forbindelse med udgivelsen af filmen. I beskrivelsen til filmen stod teksten: "a fifth sequel is currently in development to be released in step with this motion picture adaptation.", så det er forståeligt nok, at mange betragtede det som bekræftelse for Thief 5. Vi kommer dog desværre med de dårlige nyheder nu. Der er åbenbart ikke et nyt Thief spil under udvikling.
Det er studio head hos Eidos Montreal, David Anfossi der skriver på Twitter: "Apparently we're developing Thief 5 game! So now we have a title... We just have to build a team,a budget... Forget it!".
Spørgsmålet er så, hvilket spil der bliver hintet til I beskrivelsen af filmen. Et mobil-spil? Måske er det et andet studie der arbejder på det. For mere om Thief kan du læse vores anmeldelse af det seneste spil i serien her.