Er Platinum Games på vej med ny spilserie?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-05-22

Den berømte spiludvikler, Platinum Games, er kendt for at skabe spil der er baseret på allerede kendte underholdningsserier. Transformers: Devastation, Ninja Turtles: Mutants in Manhattan, The Legend of Korra og Metal Gear Rising: Revengeance er alle eksempler på dette, men studiets bedste spil kommer i form af deres egne originale ideer, som Vanquish, Bayonetta og The Wonderful 101.

Nu lader det til at de har en ny serie i støbeskeen. Dualshockers kan nemlig rapportere, at Platinums producer, Atsushi Inaba, for nylig bekræftede via et oplæg ved ButSummet i Japan, at studiet arbejder på en "formless, shapeless IP".

Han kom ikke med yderligere information, men vi ser frem til at høre mere om projektet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage