For nylig afslørede udvikleren Beenox, der står som hjælpestudie til de forskellige Call of Duty-udviklere og som skaberne bag Call of Duty: Modern Warfare Remastered, at de har haft nogle sessioner med medlemmer af det canadiske millitær. Hvorfor dog vides ikke, og flere spekulerede om hvorvidt studiet har fået til opgave at skabe et særligt Call of Duty-spil til Switch.
Rygtet var en smule tyndbenet på daværende tidspunkt, men nu peger nye beviser på at noget Nintendo-relateret så sandelig er ved at ske ved serien.
Før udgivelsen af Call of Duty: Black Ops 3 var det muligt at sammenbinde din Activision-konto med din Nintendo-konto, men i forbindelse med udgivelsen blev denne feature fjernet. Den kom ikke tilbage med udgivelsen af Call of Duty: Infinite Warfare, men via en ny opdatering der blev tilføjet til det officielle domæne i fredags er det nu igen muligt at bruge sin Nintendo-konto.
Derudover har en anonym kilde fortalt Badfive at en Switch-udgave så sandelig er under udvikling, og at den bliver afsløret omkring E3.