Det fjorten år gamle Eve Online er stadig utroligt flot den dag i dag, og det store univers holder sig bestemt ikke tilbage på farvepaletten.
Det har selvfølgeligt skabt problemer for visse personer der lider af at være farveblinde, hvilket CCP Games, der er udvikleren bag spillet, har reageret på, ved at tilføje en ny funktion, der skal gøre det nemmere for farveblinde at navigere rundt i rummet.
På spillets hjemmeside har CCP Games snakket om tilføjelsen i et nyt blogindlæg, og spillere kan allerede prøve den nye tilføjelse på testserverne.
En betaudgave af hjælpen til farveblinde udkommer på de officielle servere i løbet af næste måned.