Xbox Game Pass udkommer om en uge

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-05-27

Den Netflix-lignende spiltjeneste Xbox Game Pass stod til udgivelse i løbet af slutningen af året, men det ser ud til at Microsoft allerede snart udgiver den nye tjeneste.

Den nye tjeneste giver dig adgang til en lang række Xbox 360 samt Xbox One-spil, til en pris der kan sammenlignes med den danske Netflix. Spillene kan downloades til din harddisk, så du er ikke afhængig af et stabilt internet.

Udover at få adgang til en lang række spil vil der også være 20% rabat på de udvalgte spil i kataloget, skulle man ønske at købe dem for derefter at have dem permanent i sit eget spilbibliotek.

Når tjenesten er aktiv kan du aktivere en 14 dages prøveperiode her, samt læse om de spil der er tilgængelige på tjenesten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage