Der er ingen tvivl om at Project Scorpio vil sørge for et massivt boost til de spil konsollen understøtter ved udgivelsen. Et af disse er Project Cars 2, og i den forbindelse har GamingBolt spurgt udvikleren Slightly Mad Studios om hvordan de forskellige udbyggede versioner af deres spil til Scorpio og PlayStation 4 Pro kan sammenlignes.
"We may go higher resolution on Scorpio compared to Pro, or we may keep lower res but increase detail. Again, too early to say, and if we can do something extra on Scorpio easily we will do, we won't hold it back due to Pro," fortæller Andy Tudor, der er Creative Director på Project Cars 2.
Der foreligger altså ingen konkret information endnu, men det lader til at vi kommer til at se en del spil der er forbedret på PS4 Pro, men yderligere forbedret på Scorpio.