Rapport: Bare 1.5% af tid på Xbox One bruges på Xbox 360-spil

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-06-08

I et nyligt interview med Time sagde Sonys globale salgschef, Jim Ryan, at selvom rigtig mange fans ofte beder om at få adgang til bagudkompabilitet på PlayStation, så er der faktisk ikke synderligt mange der faktisk benytter sådan en feature. Mange blev ganske sure over denne udtalelse, men nu siger en ny undersøgelse der er blevet foretaget af Ars Technica, at der kan være noget om snakken.

Deres undersøgelse har de lavet ved at bruge et tredjepartsprogram (API) til at indsamle data om forbrugsvaner og mønstre fra over én million aktive Xbox One-brugere over en periode på fem måneder fra september 2016 og frem til nu. Undersøgelsen viser at bagudkompabilitet faktisk ikke er nogen synderlig populær feature.

Faktisk viser tallene at bare 1.5% af det samlede antal brugte minutter fra alle brugerne, altså over 1.65 milliarder minutter, er blevet brugt på Xbox 360-titler på Xbox One:

"That translates to an average of just 23.9 minutes per sampled active Xbox One user spent on Xbox 360 games out of 1,526 average minutes of Xbox One usage during the sampling period," fortæller Ars Technica.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage