Wonder Woman har klaret sig ganske godt hos anmelderne, og alt tyder desuden på at filmen vil tjene rigtig mange penge i biograferne efter en imponerende første weekend.
Alt dette peger naturligvis på en kommende efterfølger, og hovedpersonen Gal Gadot har for længe siden skrevet på under på at skulle medvirke i kommende projekter. Det ved vi nu at instruktøren ikke har.
Hollywood Reporter kan nemlig afsløre at instruktør Patty Jenkins tilknytning kun er baseret på én enkelt kontrakt, men grundet filmens store succes er Warner Bros. meget interesserede i at skrive yderligere kontrakt med hende.
Derudover ønsker de også at Jenkins skal få yderligere kontrol over kommende DC-film.