Metroid Prime 4 blev endelig, endelig afsløret ved gårsdagens Nintendo Direct-udsendelse, og det udkommer om lang tid på Nintendo Switch. De fleste forventede instinktivt at det er Retro Studios der står for udviklingen, men det er faktisk ikke tilfældet.
Nintendos Bill Trinen har nemlig afsløret i et interview at Metroid Prime 4 bliver udviklet af en helt ny gruppe af nye talenter. Dog er det producer Kensuke Tanabe der stadig står for udviklingen.
Det blev desuden bekræftet at der stadig er tale om et skydespil i førsteperson.