Til efteråret skal Microsoft forsøge at forklare forbrugerne præcis hvorfor man bør investere i en Xbox One X, og hovedgrunden er at mange spil er blevet særligt designet til at fungere bedre på platformen via bedre grafik, højere opløsning og bedre brug af HDR.
I den forbindelse har Microsoft afsløret via en pressemeddelelse, at du til efteråret vil se nye mærkater på æskerne, der hver især indikere en visuel styrke hos den pågældende titel.
4K er opløsningen, Xbox One Enhanced er selve grafiken og HDR er en bedre implementering af den teknologi der i forvejen eksisterer på Xbox One S.
Dog er der ét gigantisk "men" her, for undersøger man 4K-mærkatet nærmere finder man ud af, at dette også inkluderer Checkerboarding, Dynamic Resolution og Native Resolution, og det betyder at man kunne forestille sig et scenarie hvor man køber et spil med et 4K-mærkat, for så at finde ud af det ligesom på PS4 Pro ikke altid er direkte 4K man kigger på.
Nu har Microsoft virkelig brugt "True 4K" i deres marketing, så er dette skuffende?