Anthem er starten på en gigantisk ny rejse for både Bioware og EA, og det hele blev sparket igang med bravur ved årets E3, hvor vi fik en overbevisende demonstration ved Microsoft pressekonference.
Demonstrationen startede i førsteperson i en by, eller en hub som Bioware kalder dem, hvor det er muligt at indsamle opgaver, opgradere grej og købe nye ting. Derefter skifter perspektivet til tredjeperson ude i felten.
Dette imponerede mange, og heldigvis ved vi nu at dette er spillets egentlig opsætning, snarere end noget der skulle gøre demoen mere imponerende.
Jonathan Warner fra Bioware bekræftede kort via Twitter, at demoens opsætning er repræsentativ for det endelige produkt.
Synes du at flere spil bør lege med perspektiverne?