Assassin's Creed Origins er lige så stort som Black Flag

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-06-21

Ikke bare lover Ubisoft at redesigne det meste af den traditionelle Assassin's Creed-oplevelse med Assassin's Creed Origins med et nyt kampsystem, masser af nye mekanikker og en helt ny historie, de lover også at levere en nær gigantisk verden.

Faktisk lader spillet til at være blandt de aller største i serien, for verdenen er lige så stor som den i Assassin's Creed IV: Black Flag, men hvor vandet er erstattet med landjord. Størrelsen blev bekræftet af en fra udviklingsholdet under en session med Xboxygen:

"The map of Assassin's Creed Origins will be as big as the one we saw in Black Flag, but replacing the ocean of that land,"

Vi håber dog mest at verdenen er betydningsfuld snarere end stor, og dyb snarere end bred.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage