Nintendo Switch lagde hårdt ud med at vinde marts og april måned på det amerikanske marked, men Sony er tilbage på toppen, og NPD-gruppen har offentliggjort at PlayStation 4 var den bedst sælgende konsol i maj måned.
Derudover kan NPD-gruppen rapportere, at på nuværende tidspunkt slår denne konsolgeneration den forrige med 29% i rene salgstal på det nordamerikanske marked.
På software-fronten var det Injustice 2 der endte med at løbe med sejren som det bedst sælgende spil. Du kan se listen herunder.
1. Injustice 2
2. Mario Kart 8
3. Grand Theft Auto V
4. The Legend of Zelda: Breath of the Wild
5. Prey
6. Tom Clancy's Ghost Recon: Wildlands
7. Fire Emblem Echoes: Shadow of Valentia
8. NBA 2K17
9. MLB 17: The Show
10. Overwatch