Både God of War, Spider-Man og Shadow of the Colossus Remake fik alle et udgivelsesår ved E3, men der var to af de store PlayStation-eksklusive titler der ikke modtog noget der lignede et pip omkring udgivelsestimingen. Det var Days Gone og Detroit: Become Human.
Dog er det nu efterfølgende blevet bekræftet, at Quantic Dreams kommende spil ligeledes sigter efter en udgivelse i 2018.
I et interview med Gamespot fortæller Quantic Dreams David Cage at 2018 er året hvor de endelig udgiver deres nye spil.
Det lader til at blive lidt af et år for PlayStation. Hvad ser du mest frem til?