Siden udgivelsen på Steam har PlayerUnknown's Battlegrounds ligget solidt på førstepladsen over bedst solgte spil, og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbigt.
Spillet udkom i form af Early Access mod slutningen af marts måned, og har sidenhen solgt 4 millioner eksemplarer, hvilket er beundringsværdigt efter kun 13 uger i Early Access.
Udvikleren har desuden også udgivet en ny opdatering, der skulle forbedre spillets stabilitet samt ydeevne.
Spillet udkommer desuden også på Xbox One senere i år, og blev under dette års E3 fremvist som "Xbox One Console Launch Exclusive", så det vides endnu ikke om spillet også vil finde vej til PlayStation 4.