Sony-chef: Vi laver en PlayStation 5 en dag

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-06-26

Ja, overskriften lyder måske som en selvfølge, men konsolcyklusserne er blevet godt og grundigt rystet for nylig med Xbox One X og PlayStation 4 Pro, der kunne tyde på at hele nummereringen og den cyklusbaserede udvikling vil ændre sig markant.

Netop dette blev PlayStation-chefen Shawn Layden spurgt om i et interview med tyske Golem.de, og her fortæller han, at Sony vil højst sandsynligt udgive en "PlayStation 5" på et tidspunkt.

Dette betyder at Sony, om ikke andet delvist, vil beholde de større, nummererede konsoller. Måske vil de fortsætte med en almindelig konsol, en Slim-udgave og en Pro-udgave. Hvad tror du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage