Atari løfter sløret for en ny konsol

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-07-18

Det er faktisk lidt tid siden at Atari på overraskende vis afslørede, at de vil bevæge sig tilbage ind i konsolbranchen med en helt ny maskine. På daværende tidspunkt var der dog ikke megen information at hente, men takket være en ny pressemeddelelse ved vi nu lidt mere - sig goddag til "Ataribox".

Atari har delt fire helt nye billeder af maskinen, der i øvrigt kommer i to forskellige udgaver, og dem kan du se herunder. Den ene har et træpanel forrest og et hvidt lys, hvorimod den anden er lavet af glas med rødt design.

Som du kan se på billederne er der op til fire USB-porte, såvel som HDMI, SD og Ethernet-porte. Atari ønsker endnu ikke at tale om pris eller udgivelsesdato, men Ataribox vil levere "classic gaming content, [as well as] current gaming content."

Er du solgt?

<bild></bild><bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage