I starten af måneden medbragte vi en nyhedhvor flere har klaget over at det første Crash Bandicoot-spil i remaster-udgaven ikke føles som originalen, og nu har udvikleren bekræftet at dette faktisk er sandt.
I et blogindlæg på Acitivion's egen hjemmeside skriver Kevin Kelly, der er editorial manager hos Activision, at alle tre spil i remaster-udgaven bentytter sig af hoppemekanikken fra Crash Bandicoot 3, og derfor føles de første spil i remaster-serien en smule anderledes end originalerne.
Kelly afslører desuden også, at Crash Bandicoot: Nsane Trilogy bruger et andet system til at beregne kollisioner, hvilket forklarer hvorfor Crash glider mere efter et hop i forhold til de originale spil.
Så sidder du med problemer derhjemme når du spiller Crash Bandicoot: Nsane Trilogy, er det formentligt ikke fordi dine spilfærdigheder er falmet med tiden.