Rygte: Call of Duty: Modern Warfare Remastered får mere DLC

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-07-19

Først var Call of Duty: Modern Warfare Remastered en del af Call of Duty: Infinite Warfare, så fik den nye udgave nyt indhold der ikke var med i den komplette pakke, så udkom spillet separat med "det hele inkluderet". Nu påstår et nyt rygte at endnu mere nyt indhold er på vej.

En fransk butikskæde er kommet til at tage imod forudbestillinger på en ny udvidelse til spillet kaldet "Regroup", og selvom den hurtigt blev taget ned igen, tog en Reddit-bruger et billede.

Angiveligvis indeholder pakken restaurerede udgaver af Terminal, Estate, and Highrise fra Modern Warfare 2. Derudover skulle Dome fra Modern Warfare 3 også være en del af pakken.

Nu venter vi bare på Activision. Hvad synes du om at udgive nyt indhold til en remaster-version?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage