Når Rockstar udgiver et nyt spil, så har det med at sætte resten af branchen i stå. Det er ret stort. Normalt vælger andre udgivere og udviklere bevidst at styre rundt om deres udgivelser på grund af deres popularitet, og blandt disse finder vi Ubisoft, der lader til at være ganske tilfredse med at Red Dead Redemption 2 er blevet skubbet til 2018.
For nylig afholdte firmaet et møde med investorer, og her forklarede deres Chief Financial Officer, Alain Martinez, at forsinkelsen gør at Ubisoft-udgivelser nu har plads til at vokse,
"Clearly the fact that there is no Red Dead Redemption [2] is a positive for our fiscal year 2018. This is something that we had taken into our [financial] assumptions. So the absence of that game is, of course, giving us a better window for the launch of some of our games."
Men hvordan vil Far Cry 5 og The Crew 2 klare det, hvis spillet udkommer tidligt næste år?