Venom bliver Carpenter-inspireret gyserfilm

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-07-20

Spider-Man: Homecoming er allerede en stor succes for Marvel, og netop derfor er Sony allerede begyndt på at udvikle en række andre film, der skal fremvise andre dele af det ekspansive univers. Ifølge Sony selv vil disse film variere ganske meget i forhold til budget, koncept, genre og tone.

Ifølge en rapport ovre hos Variety er det nemlig individualitet og forskellighed der er nøglen for disse film fremadrettet, og dette lader til at være tydeligt i de første to projekter, Venom og Silver & Black.

Ruben Fleischer instruerer Venom med Tom Hardy i hovedrollen, og denne er blevet afsløret som en John Carpenter/David Cronenberg-inspireret gyserfilm.

Silver & Black, der handler om heltinderne Silver Sable og Black Cat, er derimod en "buddy movie" ifølge instruktør Gina Prince-Bythewood.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage