Crash Bandicoot: Nsane Trilogy havde bare to dage på butikshylder i juni måned, men alligvel har Activision annonceret at spillet var den største udgivelse verden over i juni måned.
Afsløringen kommer som svar på juni måneds NPD-salgstal fra USA, hvor spillet befinder sig på en fjerdeplads efter Tekken 7, Injustice 2 og Grand Theft Auto V, men Activision har pointeret i den forbindelse at det globale billede ser lidt anderledes ud.
Samlingen må derfor have nydt godt at storslåede verdensomspændende salgstal, da den har solgt flere eksemplarer end de ovennævnte storspil på bare to dage. Mon ikke et nyt Crash-spil er ganske sikkert nu?