Man har vel et standpunkt til man tager et nyt. Efter udgivelsen af den forrige James Bond-film, Spectre, virkede Daniel Craig ikke ligefrem begejstret for at vende tilbage. Faktisk virkede selvmord som en mere tiltalende tanke, da han udtalte: "I would rather slash my wrists than do another Bond film". Senere trak han lidt i land, og udtalte, at hvis han vendte tilbage, ville det: "only be for the money".
Nu er det alligevel blevet bekræftet, at Daniel Craig vender tilbage til rollen som MI6 agent. Som de seneste seks film i franchisen, bliver manuskriptet lavet af Neal Purvis og Robert Wade, og filmen er sat til at udkomme i 2019. Der er endnu ikke blevet bekræftet en instruktør.