Tidligere i april kunne vi rapportere, at Atlus' RPG Persona 5 havde solgt 1.5 millioner kopier globalt, og nu ved vi via Segas Toshihiro Nagoshis Sega Raw livestream at det tal nu er steget til 1.8 millioner.
Det er her relevant at pointere, at den koreanske udgave af spillet udkom d. 8. juni, hvilket meget vel kan have hjulpet spillet på vej. En anden forklaring kan dog meget simpelt være, at spillets gode modtagelse har fået folk til at købe det i løbet af sommeren, hvor de havde tiden til at spille det - vi var i hvert fald meget begejstrede for det.
Tak til Persona Central.