Siden spillets udgivelse i november 2016 har det kun været muligt at spille Call of Duty: Modern Warfare Remastered ved at købe den store Legacy-udgave af spillene, men nu er spillet endeligt udkommet som et separat køb.
Fans har længe været utilfredse over Activision's valg med hensyn til at binde det efterspurgte remaster-spil til Call of Duty: Infinite Warfare, og det vises tydeligt på spillets Steam-side, hvor størstedelen af spillets bedømmelser er negative.
De dårlige bedømmelser virker dog ikke umiddelbart som en direkte straf til spillets sene separate udgivelse, men lader til at være legitime klager. Størstedelen af klagerne går på at spillet ikke er optimeret særlig godt, og at spillet eftersigende skulle vrimle med snydere på serverne.
Raven Software lovede at gøre Call of Duty: Modern Warfare Remastered til en tro remaster af det oprindelige spil, men har siden udgivelsen fået en masse kister, hvor det er muligt at få nye skins, karakterer, og sågar nye våben, der før ikke har været tilgængelige i spillet. Desuden går der også rygter på at en ny udvidelse med nye baner er på vej til spillet.