Kortspillet The Elder Scrolls: Legends har længe været tilgængeligt på PC, og nu er spillet klar til hentning på Android og iOS-enheder.
Bethesda fortæller, at mobiludgaven af spillet har fået et mere strømlinet design, så det er tilpasset de mindre skærme som de mobile enheder er i besiddelse af.
Spillets førset udvidelse, Heroes of Skyrim, udkom forrige måned, og tilføjede en masse kort fra The Elder Scrolls V: Skyrim, såsom dragekort, der er eksklusiv til udvidelsen.
The Elder Scrolls: Legends er free-to-play, men for at spille udvidelsen bliver du nødt til at punge en smule op. Spillet byder på en kampagne samt muligheden for at spille mod andre.