Vi vidste alle, at der ville komme spinoff-spil til Persona 5, efter det blev en succes. Vi har allerede kunne berette på et af dem, da Atlus i går annoncerede Persona 5: Dancing Star Night, der, ligesom Persona 4: Dancing All Night, er et dansespil. Og Persona Q2 ser ud til at indeholde karaktererne fra Persona 5.
Men nu har Atlus igen været ude og sikre sig et nyt domæne-navn, og det får nettet til at gætte på, hvad det kunne betyde. Atlus har sikret hjemmesiden p5r.jp, hvilket blev opdaget af MysticDistance, og da det ikke relaterer til tidligere spinoffs, er det svært at sige, hvad det kunne være.
En opdateret version af Persona 5, ligesom de gjorde det med Persona 4: Golden? Måske er det Persona 5 Racing? Vi opdaterer nyheden, når vi ved mere. Indtil da skal du være velkommen til at komme med dit bedste gæt i kommentarerne.