Middle-earth: Shadow of War kræver ikke en internetforbindelse

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-08-08

For nylig løftede Monolith sløret for en række forskellige mikrotransaktioner og såkaldte "loot boxes" spillere kan bruge penge på i Middle-earth: Shadow of War. Dette skabte tonsvis af forvirring og utilfredshed blandt fans, og i al kaosset kom det frem, at spillet desuden krævede en internetforbindelse - dette er ikke tilfældet, siger Monolith.

Det er nemlig kun selve markedspladsen, samt de diverse online-dele af spillet, der kræver en internetforbindelse, og en udvikler fra holdet bekræftede i den forbindelse på spillets Reddit, at spillet i sig selv ikke kræver en internetforbindelse for at fungere.

Mikrotransaktionerne? Ja, de er der dog stadig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage