Tidligere på året afslørede Square Enix at de ønskede at bryde med den danske udvikler, IO Interactive, og nu er studiet selvstændigt. Det vides endnu ikke hvorfor Square Enix træf den beslutning, men en række tidligere IO-ansatte kan i hvert fald ikke rigtig forstå hvorfor.
I et interview med PCGamesN fortæller Martin Emborg, der arbejdede for IO under udviklingen af Hitman, men forlod studiet før spillet udkom:
"So you really got this modern Hitman game they had promised before, and after that, the split? No fucking way,"
Derudover fortæller Emborg at IO både havde erfaring med servicebaserede og episodiske produkter, så det gjorde Squares beslutning endnu mærkeligere.