Destiny 2-spillere på PC vil kunne se frem til grafisk herlighed i form af understøttelse af 4K-opløsning, en oplåst billedhastighed, samt understøttelse af flere grafikkort i én PC - også kaldet SLI.
Desuden vil PC-udgaven også understøtte HDR, hvilket konsoludgaverne i skrivende stund ikke vil understøtte. Bungie er tidligere blevet kritiseret af PC-fans, da de for få måneder siden afslørede at spillet ikke vil understøtte dedikerede servere, hvilket fik mange til at tvivle på en stabil PC-støtte af spillet, men udvikleren lader efterhånden til at have bevist, at de seriøst arbejder på at få en solid udgivelse af spillet.
Der er endnu ingen fast dato for en betatest af PC-udgaven, men det fulde spil udkommer den 24 oktober til PC, hvorimod konsoludgaven udkommer den 6 september.