Activision afslører stor nordisk Call of Duty: WWII-turnering

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-08-22

Call of Duty-serien vender endelig tilbage til anden verdenskrig i form af Call of Duty: WWII, der udkommer på PlayStation 4, Xbox One og PC til november. Det er uden tvivl en årets største udgivelser, og for at sikre at spillet bliver taget godt imod i Norden, så har Activision arrangeret en ganske særlig turnering, som du naturligvis kan se lige her på Gamereactor.

D. 2 november kl. 19 åbner Activision op for Call of Duty: WWII Launch Battle, en turnering hvor en række berømtheder slår pjalterne sammen i alt fire hold, og de skal kæmpe imod hinanden i en række episke kampe, der alle foregår i Stockholm.

Holdene er Team Dada Life, der består af den svenske DJ-duo sammen med Youtube-personligheden Tejbz, Team Skilltwins der består af den berømte fodboldduo SkillTwins sammen med Youtube-personligheden Noobwork, Team Dead by April der udgøres af det svenske metalband Dead by April og Youtube-streameren Orb og til sidst Team Vlad Reiser der består af entertaineren Vlad Reiser og TV-personligheden Paula "Fenjima" Manriques.

Du kan se hele turneringen udspille sig her på Gamereactor!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage