Husdyrene indtager snart The Sims 4

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-08-23

Snart bliver det muligt for simmerne i The Sims 4 at få deres egne personlige kæledyr med den kommende udvidelse Cats & Dogs.

Med den nye udvidelse bliver det muligt at designe dit eget dyr, og give det dens egen personlighed, og udsmykke dem med tøj og andet tilbehør.

Dog skal spilleren ikke forvente altid at have fuld kontrol over husdyret, da det, ligesom i virkeligheden, har sin egen vilje, og kan blive ustyrligt hvis man ikke passer på og opdrager sin bedste ven ordentligt.

EA har udtalt følgende omkring den nye udvidelse:

"Cats and dogs have minds of their own and form special relationships with Sims based on their daily interactions.

Your Sims care for, train and play games with their pets who all exhibit distinct and sometimes bizarre animal behaviors."

Udvidelsen vil desuden tilføje et nyt område med navnet Brindleton Bay, hvor det er muligt at kunne tilbringe tid med din firbenede ven. Det kan desuden give pote at dedikere sig til dyrelivet, da man senere hen får muligheden for at starte sin helt egen dyreklinik.

Udvidelsen rammer Origin den 10 november, og kommer til at koste omkring 300 kroner.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage