Aaron Greenberg: Xbox One X blev udsolgt på under én dag

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2017-08-25

Xbox One X Project Scorpio Edition har været en kæmpe succes, og blev udsolgt på ufatteligt kort tid.

Aaaron Greenberg, der er Xbox Marketing Manager, har udtalt at virksomheden regnede med at deres lager ville holde resten af ugen, men allerede selvsamme dag hvor det blev muligt at forudbestille blev Microsoft nødt til at lukke ned for forudbestillinger, da efterspørgslen var langt højere end forventet.

Amazon måtte ligeledes stoppe for flere forudbestillinger efter blot 25 minutter, da efterspørgslen simpelthen var så høj. Greenberg ville ikke udtale sig om hvilken region der var tale om, men det har været formentligt været den tyske Amazon, der måtte takke nej for flere forudbestillinger.

Den nye maskine klarede sig dog også særdeles godt på den amerikanske Amazon, hvor den i løbet af relativt kort tid lå blandt de mest sælgende produkter. I et interview hos Rocket Beans TV udtaler Greenberg:

"We knew [the core fans] would be digitally pre-ordering [Xbox One X] and we wanted to make a special edition just for them."

"In particular, in Germany the fans ordered at an accelerated rate, maybe the fastest in the world, so it was great to see the support from our fans here."

Project Scorpio Edition bærer unikt grøn skrift på både controller og konsol, og desuden følger der en eksklusiv stander med til konsollen. Denne udgave er desuden begrænset, for når der ikke er flere på lager vil det ikke være muligt at få denne udgave længere.

Har du bestilt din endnu?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage