Dishonoreds fremtid er usikker

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-08-28

Lige nu er QuakeCon undervejs i Dallas, Texas, og her er en af de mest prominente studier naturligvis Arkane, der både har stået bag de to kapitler i Dishonored-serien og det nye Prey. Snart udgiver de Dishonored: Death of the Outsider, men de er ganske usikre på om serien vil fortsætte efter dette.

Ved messen fortalte studiets instruktør, Harvey Smith, IGN, at seriens fremtid ligger i det uvisse lige nu:

"I don't know yet. I kind of hope there are more Dishonored games, but I honestly don't know,"

"All I know is that for this set of characters and this situation that started with the rat plague and went through Corvo and Emily and Daud and Billie and The Outsider, this is the finale of that piece. If there are more Dishonored games they will be different characters in a different situation."

Dette kan være en reference til det faktum, at Dishonored 2 ikke solgte som udgiveren Bethesda havde forventet, men serien har stadig en store skare af fans. Håber du på at se mere?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage